INTENSIV WEEKEND PARTERAPI I BLOKHUS

INTENSIV PARTERAPI tilbydes som to og en halv dag. Naturen og roen ved Vesterhavet, indbyder til fordybelse. I dig selv - og i dit parforhold. Jeg har kun èt par pr weekend - så I skal ikke dele ud af jer selv til andre end mig! 

Hos mig får du målrettet og koncentreret terapi over et par dage kombineret med afslappende gåture ved Vesterhavet og i Klitplantagen. Der er masser af muligheder for overnatning i Blokhus og omegn.

I oplever at finde ind til jer selv og jeres udfordringer på en tryg og afslappet måde. I får samtaleterapi, nærværsøvelser og evt. mindfulness. Hypnoseterapi er også en mulighed.

I vil modtage det antal timers terapi, I hver især - og sammen - har brug for. Jeg holder ikke øje med uret. Imellem jeres sessioner hos mig, slapper I af, går ture ved Vesterhavet eller i klitplantagen. Jeg arbejder også i jeres pauser. Reflekterende og opsamlende, sådan at hver enkelt session starter med udgangspunkt i netop de issues, der er relevante for netop jer to.

Jeg har mange gode erfaringer med at afholde netop parterapi hen over en lang weekend.

Det bliver meget intenst - jeg lærer jer hurtigt og godt at kende, og kan på den måde nå ind i netop de kringel-kroge, der skal nåes, for at jeres arbejde med jer selv virker allerbedst.

I kan være helt trygge. JEG holder overblikket hen over alle tre dage. Jeg sørger for, at I får det maksimale udbytte af vores arbejde sammen. Jeg er ordstyrer - og fordeler taletiden mellem jer begge to. Jeg sørger for variation i formen. Jeg holder fokus. Jeg samler op. Jeg giver jeg små opgaver undervejs. Jeg giver jer opgaver med til aftenerne, og hvis det giver mening, får I større opgaver med jer, når I tager hjem igen efter tredje dag.

I vil opleve, at vi får fokus på mønstrene i jeres parforhold. De hensigtsmæssige - og de der driller jer. Vi rokker ved dem - og finder de aller bedste måder, hvorpå I begge kan få lov til at være jer selv - og samtidig være et harmonisk og nærværende par.
 

INTENSIV PARTERAPI:

F og H, der var i Intensiv Parterapi i 2017, skriver:

"Vi er omkring 60 år gamle, med et langt ægteskab bag os. For nylig boede vi 2,5 år i hver sin bolig, men er nu atter sammen, fordi vi vil hinanden og elsker hinanden. Men vi havde begge en følelse af, at vi ofte gik forkert af hinanden, og at vi stadig sad fast i gamle mønstre.
Vi valgte parterapi hos Janne, fordi hun kan tilbyde Intensiv Terapi over en forlænget weekend.
Fredag eftermiddag bød hun os velkommen i sit hjem i Hune. Vi var både betænksomme og lidt nervøse ved vores beslutning, men vi mærkede med det samme varme og åbenhed og imødekommenhed i mødet med Janne og respekt for årsagen til vores besøg.
VI HAR OPLEVET DENNE INTENSE WEEKEND SOM DEN STØRSTE GAVE, VI KAN GIVE TIL OS SELV OG TIL HINANDEN.
At kunne være sammen så længe uden dagligdags afbrydelser og med Jannes totale engagement i os og det, der fylder i vores liv, gav os tid til nærvær, tid til at bearbejde, tid til refleksion og tid til at nyde den proces, vi var i.
Og Janne er der hele tiden med indlevelse og omsorg, og det er hende, der har det store overblik. Vi kan slappe helt af. Til og med har vi fået hjælp fra Jannes mand, Tommy, som tilbød hypnose terapi. Et varmt og omsorgsgivende møde.
Søndag aften kørte vi hjem fuld af taknemmelighed til Janne og Tommy og med en fornyet og vidunderlig tro på vores store kærlighed til hinanden.
Vi arbejder med de værktøjer og anvisninger, vi har fået med hjem fra Janne, og glædes helt inde fra vores hjerter, ved de fremskridt vi allerede mærker."

F tilføjer:
"Jeg kom til terapi hos Janne sammen med min hustru. Jeg var meget spændt og en smule utryg. Efter 5 minutter i selskab med Janne følte jeg mig virkelig helt tryg. Jeg vil gerne sige tak for en meget givende weekend, samt en tak til din gode mand for hans rolige og tillidsfulde hypnose. Det kan varmt anbefales at gå i terapi hos jer:"


P og H, par i 40-erne, der var i Intensiv Parterapi i 2017, skriver:

"Tusinde tak for jeres hjælp denne weekend. Tak for den top-professionelle faglige indgangsvinkel, der konstant er blevet taget udgangspunkt i. Tak fordi I så os med hver vores forskelligheder - hver vores kompetencer samt hver vores behov for støtte til ændring af uhensigtsmæssige mønstre og "gamle" vaner. Specielt tak til dig, Janne, for at du formåede at styre os igennem slagets gang med fast hånd, men samtidig turde at ændre retning for netop at imødekomme vores individuelle behov i parforholdet. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bevare og værne om alt det smukke, der er blevet belyst denne weekend."
 

H og L, der var på parterapeutisk weekend i 2015, skriver:

"Da L og jeg kontaktede Janne, var der tale om to ekstremt følsomme og bange unge mennesker, der havde brug for hjælp til nogle meget følsomme problemer med vores seksualitet. Vi havde ingen anelse om, hvordan vi skulle gribe det an, eller hvordan vi skulle komme videre.
Efter en længere søgning på nettet fandt vi Janne, og sendte hende en mail - rædselsslagne for at skulle vise vores problemer for et andet menneske, med al den smerte, det kunne føre med sig.
Men Janne fangede os med det samme - gik ned til vores niveau og fortalte os, at det var ikke noget at bekymre sig om, vi ville sagtens kunne komme videre! Hun tog sig tonsvis af tid til at skrive med os - sågar tale på Skype - for at berolige os. I løbet af meget kort tid stod det os lysende klart, at det var Janne, der skulle hjælpe os. Hun pressede aldrig, var aldrig ude på at sælge. Det eneste, hun viste, var hendes fantastiske personlighed og interesse i at hjælpe os videre!
Vi ankom til Janne i, hvad bedst kan beskrives som, ren panik. Men i løbet af 5 minutter var vi totalt trygge og fortalte hende ting, vi aldrig havde fortalt andre - heller ikke hinanden! Særligt L havde aldrig regnet med at kunne åbne op på den måde overfor nogen. Hun zoomede lynhurtigt ind på essensen i vores problemer (som var noget helt andet, end vi egentligt regnede med) - og præsenterede os for Tommy, som havde den perfekte værktøjskasse, til at løsne op for de problemer, som havde bygget en mur imod vores forhold.
Vi kunne skrive en hel bog om vore oplevelser og tanker - men konklusionen er at Janne og Tommy har hjulpet os på en måde, som vi aldrig har turdet håbe eller tro på!!
Både Janne og Tommy har vores varmeste og største anbefaling!"
H og L - Sjælland 
 

Pernille og Steen, der var på parterapeutisk weekend i 2013, skriver:

"Konceptet med at blive i en terapi i 2½ døgn, betyder at man kommer i dybden og ikke har mulighed for at "stikke af eller gemme sig". Der er ingen spildtid.

Det kræver en terapeut der er i stand til at vurdere hvornår det er tid til hvad. Det betyder også, at det ikke er den sædvanlige slags samtaleterapi, hvor man stopper efter 1½ time, - og skal bruge tid næste gang på at samle op. Hos Janne stopper man, når det er det rette tidspunkt at holde en pause! 

Janne formår hurtigt at afklare hvad der er kernen i tingene, samle op, og lave et rum hvor man tør gå i dybden.

Hun er kontant og hudløst ærlig, på en anerkendende og respektfuld måde. 

Effekten i forhold til enkeltstående timer er mangedoblet - faktisk kan det slet ikke sammenlignes. 

Der skabes en effektiv weekend, hvor kombinationen af sessionerne og pauserne i den storslåede natur giver sikkerhed for nærvær og udvikling. 

Sagt på en anden måde - telefonen bliver i lommen og pc´en i tasken. 

Så, parterapi-weekend kan på det kraftigste anbefales!!" 

Pernille & Steen 

Vinnie og Ole, der var på parterapeutisk weekend i 2013, skriver:

"Hej Janne
Vi vil gerne sige dig tak for en helt fantastisk weekend med intensiv parterapi, som har været en øjenåbner for os begge. Vi er enige om at du var super hurtig til at finde ind til kernen af vores problemer, og til at give os de helt rigtige værktøjer som vi føler vil gøre en enorm forskel for os i vores ægteskab. Vi oplevede blandt andet en tryg atmosfære, tillidsvækkende professionalisme, anerkendelse af begge vores tanker og følelser og en meget bedre selvindsigt og indsigt i partnerens sind, som både har været enormt forløsende og overvældende. Du har givet os en fornyet energi og tro på at vi nok skal klare den, selv om vi inden weekenden ikke havde spået os de store chancer for at blive sammen. Det her er det bedste vi nogensinde har gjort for vores ægteskab, og vi kan ikke takke dig nok for at have givet os den viden og de redskaber vi skal bruge, for at forblive lykkelige sammen resten af vores liv.
De Kærligste Hilsner Ole og Vinnie"

Ole har helt uopfordret tilbudt mine kommende klienter, at I må ringe til ham. For venlige Oles skyld, skal du dog bede MIG om hans telefonnummer :)

Læs meget mere under:

parterapi  &  sexologisk terapi 

Tre - fire uger efter at du/I er taget hjem fra weekend-terapi, kan du/I kontakte mig over telefon eller mail, for at følge op på jeres nye liv.

Dette "follow-up" er med i prisen.

Vær venlig at se min aktuelle pris under fanen "Priser".